Babyer og børn har lige så stor glæde af behandling med kranio sakral terapi som voksne, og det er muligt at behandle allerede kort efter fødslen.
Under en fødsel bliver barnet hevet, trukket og vredet i for at komme ud af den snævre fødselskanal, hvorved rygsøjle og kranium mister deres oprindelige form. Ofte sker der det at den 10. kranienerve kommer i klemme (den kranienerve, som har forbindelse mellem hjerne og fordøjelsessystemet. Ligeledes sørger den også for, at kroppen kan slappe af), eller at bækkenet bliver skævt, hvliket kan resultere i flere følgevirkninger som kolik og urolig søvn. Det er min erfaring, at der heldigvis kan gøres noget ved det ved hjælp af kranio sakral terapi til gavn for både baby og forældre.
De lidt større børn, som jeg har hjulpet i klinikken kommer ofte med fordøjelsesproblemer, inkontinens eller er meget urolige i skolen. Også her ser jeg, at de kommer med et skævt bækken eller en klemt 10. kranienerve. Dette kan stamme tilbage fra fødslen, men også efter fald eller mindre traumer.
Ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte mig på 23 23 16 91.